Det følgende er en beskrivelse af de temaforløb der tilbydes på Kystmuseet Sæby. Vælg et forløb og udfyld "forespørgsel på omvisning". Under feltet "andet" skriver du/I, hvilket tema der ønskes. Hvis der ønskes andre forløb skrives det også i feltet "andet".
Historisk temaforløb: Skoleliv i gamle dage
Kystmuseet Sæby har skolehistorie som et særligt formidlingsområde, hvor vi formidler historien om det danske skolevæsen frem til idag. Museet tilbyder et undervisningsforløb, hvor børnene kan opleve skolen og undervisningen i "gamle dage". De vil sidde ved bænkene i den gamle skolestue og prøve at skrive på tavler med grifler osv.
- Varighed: 45 min.
- Pris: kr. 600
- Deltager antal: max. Ca. 25.
- Klassetrin: Indskoling og mellemtrin. Formidlingen tilpasses elevernes klassetrin.
- Tidsperiode: Kan bestilles hele året
Historisk temaforløb: Sæby i middelalderen
Dette historiske temaforløb tager eleverne tilbage til middelalderen i Sæby. Som forberedelse til temaforløbet har museet en tematekst med nogle dilemmaer, der handler om drengen Andreas, som levede i Sæby i middelalderen. Teksten giver en god introduktion til perioden inden selve besøget på museet, hvor eleverne får en guidet rundvisning i Sæbys middelalderbydel samt på selve museet med middelalderen som fokus. Afslutningsvis er der en dialog med eleverne om Andreas' dilemma og livsvalg med afsæt i den læste tekst, og på denne baggrund kan eleverne udfylde nogle temaopgaver enten på museet eller på skolen, når I er hjemme igen.
Ved bestilling af temaforløbet får I tilsendt undervisningsmaterialet med opgaver og tematekster om fiskerdrengen Andreas, der skal læses inden besøget på museet.
- Varighed: ca. 2 timer.
- Pris: kr. 700 kr. per klasse.
- Deltagerantal: max. Ca. 25.
- Klassetrin: Mellemtrin og udskoling
- Tidsperiode: Kan bestilles hele året
Historisk temaforløb: Byvandring i Sæby
Kystmuseet Sæby tilbyder skoleklasser en byvandring i Sæby. På turen følger vi Sæbys udvikling fra middelalderkøbstad frem til i dag.
Vi vil kigge på huse fra forskellige perioder og tale om, hvordan man kan tidsbestemme et hus. Ligeledes ser vi på, hvad det var for materialer, man byggede i til forskellige tider, hvad det var for kvaliteter, man gerne fremhævede i husene, og hvordan arkitekturen har udviklet sig gennem århundrederne, og stadig sætter sit præg på Sæby i dag.
- Varighed: ca. 1 time.
- Pris: 700 kr. pr. klasse.
- Deltager antal: max. Ca. 25.
- Klassetrin: Mellemtrin og udskoling
- Tidsperiode: Kan bestilles hele året