Vejen mod det monumentale

Anne Marie Carl-Nielsen markerede sig først internationalt med sine dyrestudier – små skulpturer, der smukt indfanger dyrenes bevægelser. Men ambitionerne rakte videre, og i 1908 vandt hun konkurrencen om en rytterstatue af kong Christian IX. Arbejdet med monumentet blev dog en årelang lidelseshistorie. Undervejs kæmpede hun mange pinefulde kampe og led flere smertelige nederlag, før den imponerende statue endelig blev opstillet på Christiansborgs ridebane i 1927.

Det alvorligste af disse nederlag blev dog i stedet til et markant værk i Skagen – en statue på Havnepladsen, hvis motiv og udformning blev begyndelsen på endnu en række sværdslag. I fortællingen om skulpturen hedder det ofte, at valget af en fisker fra Hanstholm som model vakte en regulær folkelig opstand i byen, idet en hanstholmer i Skagen blev opfattet som en hån mod de lokale mænd, der hver dag risikerede livet på havet.

Egentlig var skulpturen aldrig tænkt til Skagen, men modellen kunne sagtens have været en skagbo. Da Anne Marie påbegynder arbejdet i 1908, skriver hun nemlig som noget af det første til Anna Ancher for at forhøre sig, om der var mulighed for at opleve redningsbåden i Skagen gå ud på øvelse – så hun kunne følge arbejdet og måske finde en egnet model blandt redningsfolkene.

Svaret, der kom i slutningen af august, var dog, at redningsbåden næppe ville komme på vandet igen det år, medmindre der skete et uheld. Anne Marie måtte derfor lede efter en anden fisker at modellere efter, og vejen derfra til statuens opstilling i 1932 blev lang, snørklet og fuld af modstand.