UNESCO optager de nordiske klinkbådstraditioner på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv

Nordens klinkbyggede træbåde - og traditionerne omkring dem - er nu officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer. På Kystmuseet Bangsbo i Frederikshavn kan man blandt andet se Ellingåskibet fra 1163, og det er et særdeles velbevaret eksempel på de klinkbyggede træbåde.

Med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv anerkender det internationale samfund, at det at kunne bygge og bruge de nordiske, klinkbyggede både skal bevares for eftertiden.

En tradition, der har sat markant aftryk

Gennem flere tusind år har Nordens klinkbyggede både dannet rammen om de nordiske folks tilknytning til havene omkring dem. Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.

I Norden har man både før og efter vikingetiden bygget træbåde efter en særlig metode, der er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne, og her holdes samlet med syninger eller skibsnagler. Båden afstives derefter indvendigt med tilpassede træstykker, der udgør bådens ribben. Denne byggemetode kaldes klinkbygning, og i dag er det kun i Norden, at traditionen med at bygge efter denne metode stadig er i brug.

Klinkbygning har domineret den nordiske bådtradition siden de første både med plankesider blev skabt for årtusinder siden. I den tid er der bygget utallige klinkbyggede både til fiskeri og til transport af varer og mennesker.

På tværs af tid har bådebyggerne arbejdet uden brug af konstruktionstegninger, men skabt båden ud fra deres erfaringer, overleveret viden og i samspil med den kommende bruger af båden, så den blev tilpasset behov og miljø.

Det helt unikke er, at der i dag stadig bygges træbåde efter den ældgamle klinkbygningsmetode over hele det nordiske område. Dog ikke nær så mange som før, så antallet af klinkbyggede både er kraftigt formindsket gennem de senere år. I Danmark findes der stadig mange levende, maritime miljøer omkring de klinkbyggede både.

Fællesskaberne har en stor betydning for at holde traditionerne omkring træbådene levende. Når man bruger de smukke klinkbyggede både, starter den proces, der giver liv til de specialiserede håndværk, der omgiver bådene: Sejlmagerne, rebslagerne og bådebyggerne, der så kan holde deres kundskaber i hævd, når de reparerer gamle både eller fremstiller af nye, når der skal sys sejl på mål og lave tov til rigningen.

Ellingåskibet

Hos Nordjyllands Kystmuseum glæder man sig over, at de nordiske klinkbådstraditioner nu er blevet optaget på UNESCOs liste over umisteligt immateriel kulturarv. For på Kystmuseet Bangsbo, der hører under Nordjyllands Kystmuseum, kan man blandt andet se Ellingåskibet, der er et velbevaret eksempel på et klinkbygget skib fra 1163. Jan Hammer Larsen. Museumsinspektør og marinarkæolog hos Nordjyllands Kystmuseum udtaler:

-Det er en almindelig udbredt fordom at middelalderskibene ikke var lige så flotte og avancerede som vikingeskibene. Det er en fordom som Ellingåskibet langt hen ad vejen udfordrer. Skibet har mange skibsbygningsmæssige detaljer, som er mindst lige så forfinede som i det 130 år ældre vikingeskib Skuldelev 1, der står på Vikingeskibsmuseet, og der er også mange byggetekniske træk, som peger bagud til vikingetiden. Ellingåskibet repræsenterer således klinkbygningstraditionens overgang fra vikingeskibet til middelalderskibet med dets væld af fine detaljer, så det er et enestående stykke kulturarv, som vi har udstillet her på Kystmuseet Bangsbo.

Ellingåskibet blev bygget som et fragtfartøj omkring 1163, og det er meget letbygget – klinkbygget - med mange fine detaljer. Det er et skib der bygget i den tidlige middelalder lige efter vikingetiden. Der er fundet ca. 60 % af skibet, og næsten hele styrbord side er bevaret, hvilket giver svar på næsten alle spørgsmål om, hvordan det lille elegante fartøj så ud, den dag det sejlede ind i Ellingå.

På styrbord side sidder hele konstruktionen til roret – ”rorvorten”, og det er meget velbevaret, og viser, at skibet har sejlet med et sideror. Et sideror der formentlig har haft samme dimensioner som Voersåroret, der er udstillet sammen med Ellingåskibet. Der er mange fascinerende detaljer på skibet, som vidner om håndteringen og sejladsen af det. Der er spor efter en vandret spilbedding, som sikkert har været brugt til at hejse sejl med eller laste og losse skibet. Hele skibets øvrige konstruktion er unik og fyldt med forfinede detaljer. Det er detaljer, som delvist er fundet i andre skibe men aldrig i sin helhed, som vi ser det i Ellingåskibet. Det er derfor et unikt nøglefund, der forklarer andre skibsfund fra samme periode.

Optagelse forpligter

Optagelsen af de nordiske klinkbygningstraditioner på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv skal øge fokus på at bevare viden om traditionen, håndværket og brugen af de klinkbyggede både. Og optagelsen på listen forpligter. Med den har alle de nordiske lande lovet at videreføre den levende, maritime kulturarv til kommende generationer.

Læs mere om optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs webside: https://ich.unesco.org/en/RL/nordic-clinker-boat-traditions-01686

FAKTABOKS:

Hvem står bag?

Det er første gang, at UNESCO modtager en nominering fra et forenet Norden. Alle de nordiske lande står bag ansøgningen til UNESCO om at optage de nordiske klinkbådstraditioner på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv, og alle de nordiske kulturministerier har skrevet under på nomineringen.

Initiativet til UNESCO-projektet er taget af netværket ’Nordisk Kystkultur’, som har sikret den brede forankring i alle landene: Danmark, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Ålandsørene og Finland. Det norske Forbundet KYSTEN har været hovedansvarlig for ansøgningen.

I Danmark står Han Herred Havbåde, Træskibs Sammenslutningen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde sammen med lokale træbådsmiljøer bag det store arbejde, der har sikret klinkbådstraditionerne en plads på UNESCOs liste over umistelig immateriel kulturarv.

Hvilke forpligtelser har de deltagende stater?

Alle de nordiske lande har ratificeret UNESCO-konventionen om sikring af den immaterielle kulturarv og har forpligtelser i den forbindelse. Staterne skal blandt andet træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af den immaterielle kulturarv, der findes på deres territorium med deltagelse af lokalsamfund, grupper og relevante ikke-statslige organisationer og for at sikre levedygtigheden af den immaterielle kulturarv, herunder identifikation, dokumentation, forskning, bevarelse, beskyttelse, fremme, forbedring, overførsel og uddannelse samt genoplive de forskellige aspekter af denne arv.

Fakta om UNESCO-ansøgningen:

Indskrivningen af den nordiske klinkbygningstradition på UNESCOs liste skal sikre synlighed og bevidsthed om vigtigheden af at bevare klinkbådstraditionerne.

Optagelsen er et led i opfølgningen af UNESCOs 2003 konvention om beskyttelse af den immaterielle kulturarv, som alle nordiske lande har underskrevet.

Dansk Folkemindesamling, ved Det Kgl. Bibliotek, forvalter Danmarks arbejde med UNESCOs Konvention til sikring af den immaterielle kulturarv fra 2003. levendekultur.kb.dk/