Kystmuseet i Skagen er et kombineret frilands-og udstillingsmuseum med genopførte huse fra tre perioder i Skagens historie: Den sorte periode (indtil ca. 1875), den gule periode (ca. 1875-1907) og den røde periode (efter 1907). Her kan du se, hvordan den rige og fattige fisker levede under vidt forskellige kår. I udstillingerne kan du også komme tæt på de modige redningsmænd og dykke ned i historien om det sagnomspundne Skagens Badehotel, der lå på Grenen med egen flyveplads og VIP-gæster fra hele verden.

Året rundt tilbyder Kystmuseet forskellige omvisninger, spændende foredrag, koncerter samt sjove aktiviteter for børn -  særligt i skoleferierne.
Museets yngste gæster kan altid besøge aktivitetshuset, hvor der er hyggelige og sjove aktiviteter, udklædningstøj og et spændende legehus. I skoleferierne er der særlige aktiviteter blandt andet træværksted med mere.
I sommerperioden vil der være frivillige hjælpere, der viser hvordan man arbejdede med de gamle håndværk.

Besøg også gerne museets hyggelige café og gårdhave samt museumsbutikken, der har et spændende udvalg af bøger, pynteting, legesager og meget mere

Læs mere om Kystmuseet Skagen


Historiejagt på Kystmuseet

Der er mange spændende aktiviteter for hele familien på Kystmuseet heriblandt Historiedetektiverne. Som historiedetektiv går du på jagt i udstillingerne, og hvis du kan løse opgaverne, får du et flot diplom med dit eget navn. 

Drømmen om Skagen

Dyk ned i den fascinerende historie om Skagens turisme i Kystmuseets nye udstilling, der åbner i januar 2024. Turismen i Skagen startede med en drøm – om Skagens vilde natur, smukke solnedgange og livsnydelse, og drømmen lever fortsat i bedste velgående. 

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN HER


Egnsspil - Ak, hvor forandret!

Nu kan du atter glæde dig til at opleve Skagen Egnsspil i autentiske omgivelser på Kystmuseet Skagen! Ak, hvor forandret!” hedder årets egnsspil, hvor Sten Kaalø bringer os vidt omkring i Skagens historie.LÆS MERE

Sted: Arrangementer, Skagen | Tidspunkt: 16:00-18:00

Skagen kystmuseum

Museumsrundvisning Skagen

Kom med på en spændende museumsrundvisning og hør hvordan børn og voksne levede i Skagen for 150 år siden.LÆS MERE

Sted: Skagen | Tidspunkt: 11:30-12:30