Bangsbo Fort ligger i 82 meters højde med en formidabel udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. I klart vejr kan man se både Skagen, Sæby og Læsø.

Fortet består af et befæstningsanlæg, bygget af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig og udbygget af det danske søværn under Den Kolde Krig. Fortet er altså anvendt i to historiske perioder, hvilket adskiller fortet fra andre tysk befæstede områder i Danmark.

Museet tilbyder en række guidede omvisninger for både børn og voksne, som er gratis for gæsterne. Herudover er der forskellige spændende aktivitetsdage, som man også kan deltage i. 

Læs mere om Bangsbo Fort


Nazismens Ofre - 39 skæbnefortællinger

Udstillingen ”Nazismens ofre – 39 skæbnefortællinger” formidler skæbnerne for 39 mennesker, der omkom som følge af den nazistiske ideologi. Fælles for alle ofrene var, at deres hjem lå i Frederikshavn Kommune.

LÆS MERE

Historiejagt på Kystmuseet

Der er mange spændende aktiviteter for hele familien på Kystmuseet heriblandt Historiedetektiverne. Som historiedetektiv går du på jagt i udstillingerne, og hvis du kan løse opgaverne, får du et flot diplom med dit eget navn.