Dato: 17-01-19

KYSTMUSEET 10 ÅR

I år er det jubilæumsår på Kystmuseet


Det er i januar i år 10 år siden Kystmuseet blev dannet som en fusion af Sæby Museum, Bangsbo Museum og Skagen By- og Egnsmuseum.
I kølvandet på koimmunalreformen ønskede Frederikshavn kommune at samle kommunens tre kulturhistoriske museer. For museernes vedkommende sås der store potentialer i et tæt samarbejde eller en egentlig fusion. Museerne havde på sin vis vidt forskellige arbejdsområder, men omvendt set var der én fællesnævner der gik igen i alle tre museers arbejdsdområde, nemlig Kysten. Derfor kunne de tre museer styrke hinanden nærmere end de var konkurrenter, og Nordjyllands Kystmuseum blev etableret.
Meget vand er løbet op og ned langs kysten siden da. Hårde nedskæringer, besparelser og omstruktureringer har ramt Kystmuseet, men også udvikling, nye projekter, udstillinger og konsolidering af et nyt museum, der lever op til tidens krav og som er styrket til at gå fremtiden i møde.

Siden blev udskrevet fra: https://kystmuseet.dk/vis/nyhed/kystmuseet-10-aar/ Udskrevet kl. 07:34 - torsdag d. 21. marts 2019